Vedtægter
Hagenstrupparkens Grundejerforening
Vedtægter
Navn og hjemsted
§1
Foreningens navn er: Hagenstrupparkens Grundejerforening
§2
Foreningens hjemsted er i Ulstrup, Favrskov Kommune
Formål
§3
Stk. 1:
Grundejerforeningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige fælles interesser af enhver art i forbindelse med de til foreningens område hørende fællesarealer.
Stk. 2:
Vedligeholdelse af beplantning og græs på fællesarealerne påhviler grundejerforeningen. Ovennævnte specificeres via, en på generalforsamlingen godkendt, vedligeholdelsesplan for området. Denne plan gennemgås, eventuelt revideres af foreningens bestyrelse, mindst én gang hvert år.
Gældende vedligeholdelsesplan godkendes på foreningens generalforsamling.
Hvis ovennævnte forpligtelse ikke menes overholdt, kan der indgives klage til Favrskov Kommune, der så kan lade arbejdet udføre for foreningens regning.
Stk. 3:
Grundejerforeningen er berettiget til at fremskaffe og administrere de midler, der skal anvendes til at opfylde foreningens formål. Foreningen fastsætter de nærmere regler for, hvorledes medlemmerne skal betale bidrag.
Stk. 4:
Foreningens bestemmelser er bindende for det enkelte medlem. Foreningen er pligtig til efter påkrav at tage skøde på eventuelle fællesarealer, stier m.v. med derpå værende anlæg.
Stk. 5:
Foreningen har ret til at lave et ordensreglement.
Ordensreglementet skal vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer for at være gyldigt.
Medlemskab, rettigheder og pligter
§4
Stk. 1:
De til enhver tid værende husejere af grunde, andels- eller ejerlejligheder indenfor Hagenstrupparkens område, har ret og pligt til at være medlem af grundejerforeningen.
Hagenstrupparkens område, er det samme område som lokalplanområdet omfattet af lokalplan 19 i Favrskov Kommune.
Ved udstykning af mtr. Nr. 29L,29r,29O og 29n har de nye parceller medlemspligt, jvf lokalplan 19.
Stk. 2:
Grundejerforeningen kan bestemme at:
Ejere af grunde udenfor foreningens område kan være medlemmer af foreningen
eller at
grundejerforeningen kan sluttes sammen med en anden grundejerforening
hvis dette vedtages på en generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 3:
Ethvert enkelt medlem skal holde foreningen underrettet om enhver adresseændring.
§5
Stk. 1:
Medlemskab af foreningen ophører, når et medlem ikke længere ejer en grund, andelsbolig eller ejerlejlighed indenfor foreningens område.
Fra dette tidspunkt af, kan han intet krav rette mod foreningens formue.
Stk. 2:
Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser.
Stk. 3:
Både den tidligere og nye ejer er pligtige at anmelde ejerskiftet til foreningens kasserer og om den nye ejers navn og bopæl.
§6
Stk. 1:
Foreningens medlemmer hæfter i forhold til tredjemand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser. Ændring af denne regel kræver fuld enighed blandt samtlige medlemmer i foreningen.
Stk. 2:
I forhold til foreningen hæfter medlemmerne pro rata, hvilket også skal dække tab, som foreningen har på enkelte medlemmer.
§7
Stk. 1:
Hvert medlem betaler et årligt kontingent til foreningen.
Stk. 2:
Kontingentet skal betales efter de regler som bestyrelsen fastlægger.
Stk. 3:
Er et medlem mere end 1 måned i restance til foreningen, kan beløbet inddrives af retslig vej. Forinden skal medlemmet skriftligt mindes om inden 8 dage at betale restancen.
Stk. 4:
Alle omkostninger i forbindelse med inddrivelsen betales af restanten, der endvidere skal betale et administrationstillæg for restancen, svarende til 1/4 af årskontingentet.
Stk. 5:
Er restancen ikke indbetalt senest 8 dage før en generalforsamling, mistes retten til at deltage i denne generalforsamling samt valgbarhed.
Generalforsamlingen
§8
Stk. l:
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling
§9
Stk. l:
Ordinær generalforsamling hvert år i februar måned i Favrskov Kommune.
Der indkaldes skriftligt af bestyrelsen med 21 dages varsel til hvert enkelt medlem, under de i medlemsprotokollen anført adresse.
Indkaldelsen skal indeholde følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om det forløbne år
- Aflæggelse af regnskab
- Rettidigt indkomne forslag
- Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter for disse (jvf § 13)
- Valg af 2 revisorer (jvf § 16)
- Valg af 2 revisorsuppleanter (jvf §16)
- Eventuelt
Under punkt 9, kan der ikke sættes forslag under afstemning.
Indkaldelsen skal endvidere indeholde årsregnskab med revisorpåtegninger og bestyrelsens budgetforslag.
Stk. 2:
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage for generalforsamlingen.
Rettidigt indkomne forslag sendes til medlemmerne senest 7 dage for generalforsamlingen.
Stk. 3:
Sager, der ikke er optaget på dagsordenen kan ikke sættes under afstemning.
Ekstraordinær generalforsamling
§10
Stk. 1:
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når:
- Bestyrelsen finder det nødvendigt
- Mindst 1/4 af foreningens medlemmer giver skriftligt motiveret begæring herom til bestyrelsen. Medlemmerne bag begæringen må ikke være i restance til foreningen.
Begæringen, under pkt. 1, skal indeholde en dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling. Når begæringen, under pkt. 2, er indgivet til bestyrelsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter modtagelsen.
Stk. 2:
Hvis ikke 3/4 af de medlemmer, der har ønsket den ekstraordinære generalforsamling indkaldt, er til stede på generalforsamlingen, kan dagsordenen nægtes behandlet.
Dirigent og afstemninger.
§11
Stk. 1:
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der på generalforsamlingen afgør alle tvivlsspørgsmål om sagernes behandling og stemmeafgivningen.
Stk. 2:
Hvert medlem har 2 stemmer på generalforsamlingen.
Begge stemmer kan bæres af en fremmødt person.
Stk. 3:
Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre mindst 1 medlem eller dirigenten finder, at en skriftlig afstemning vil være hensigtsmæssig.
Stk. 4:
Stemmeafgivning kan ske ved skriftlig fuldmagt. Ingen kan dog afgive stemme i henhold til mere end 1 fuldmagt.
Stk. 5:
Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, jvf §3 stk. 5, §4 stk. 2, §12 stk. 1 samt §19 stk. 1.
Stk. 6:
Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden, hvorefter den har fuld beviskraft i enhver henseende.
§12
Stk. 1:
Beslutninger der går ud på:
-
- Gældende vedligeholdelsesplan.
-
- Tekniske anlæg, herunder legepladser.
-
- Forandring af foreningens vedtægter.
-
- Fastlæggelse af ordensreglement.
-
- Bevilling af midler ud over det til driften nødvendige.
-
- Pålæg af yderligere indskud fra medlemmernes side.
- Optagelse af lån.
kræver at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 2:
Når der på en generalforsamling er truffet gyldig bestemmelse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for foreningens medlemmer i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning.
Bestyrelsen.
§13
Stk. 1:
Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
Stk. 2:
Det skal tilstræbes, at bestyrelsen er repræsentativ for hele området.
Stk. 3:
Den valgte bestyrelse konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær, og kasserer. I tilfælde af formandens forfald indtræder næstformanden indtil næste generalforsamling.
Det tillades at foreningens regnskab føres samt vedligeholdes udenfor selve bestyrelsen, dog skal der stadig altid vælges en ansvarshavende kasserer.
Stk. 4:
Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgør skiftevis med 2 og 3 årligt. Genvalg kan finde sted.
Stk. 5:
To suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 6:
Et bestyrelsesmedlem, der uden afbud udebliver fra tre på hinanden følgende bestyrelsesmøder, må hvis blot et medlem af bestyrelsen kræver det, udgå af bestyrelsen, og suppleanten indtræder i hans sted.
Stk. 7:
Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer i løbet af året bliver mindre end tre, efter at suppleanterne er indtrådt i de ordinære bestyrelsesmedlemmers sted, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling.
Stk. 8:
Det er en pligt for medlemmerne at lade sig vælge til en tillidspost.
Stk. 9:
Kassereren kan modtage honorar der fastsættes af generalforsamlingen.
Stk. 10:
Såfremt kassereren får forfald, udpeges en midlertidig kasserer af bestyrelsen.
Stk. 11:
Formanden kan modtage honorar, der fastsættes af generalforsamlingen.
§14
Stk. 1:
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningens virksomhed.
Foreningens generalforsamling giver bestyrelsen det nødvendige mandat til at forestå samt foretage aktuelle dispositioner, fokuserende på foreningens daglige drift. Dette med udgangspunkt i at varetage foreningens formål, samt de enkelte beboeres interesser, bedst muligt.
Stk. 2:
Der afholdes møde, så ofte formanden eller tre medlemmer finder det nødvendigt. Der tages referat af afholdte møder. Referatet fremlægges og godkendes af bestyrelsen på det næstfølgende bestyrelsesmøde.
Stk. 3:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre medlemmer er mødt.
Stk. 4:
Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.
§15
Stk. l:
Foreningen tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen, der skal inkludere formand og kasserer.
Revisorer og regnskab
§16
Stk. 1:
Generalforsamlingen vælger to revisorer for 2 år ad gangen, således at en afgår årligt, første gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2:
Endvidere vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3:
Revisorerne gennemgår mindst en gang halvårligt foreningens regnskab, der føres af kassereren efter bestyrelsens nærmere bestemmelser.
Revisorerne skal sikre sig, at:
-
- De i regnskabet opførte aktiver og midler er til stede.
- Der er bilag for afholdte udgifter og indtægter.
Hvorefter de indgiver deres revisionsbemærkninger til bestyrelsen.
Stk. 4:
Revisorerne kan når som helst foretage kasseftersyn og skal foretage et sådant uanmeldt mindst en gang årligt.
§17
Stk. 1:
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Regnskabet skal være udarbejdet inden 15 januar, så revisorerne kan nå at revidere det, og regnskab med revisorpåtegning kan udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelsen til ordinær generalforsamling.
§18
Stk. l:
lndbetalinger til foreningen foretages på den måde kasseren anviser.
Stk. 2:
Hovedparten af foreningens midler skal være anbragt i et pengeinstitut, på en eller flere konti, lydende på foreningens navn.
Stk. 3:
På disse konti kan kun hæves af kassereren.
Særlige bestemmelser
§19
Stk. I:
Foreningens opløsning kan kun finde sted efter forslag fra bestyrelsen eller ½ af foreningens medlemmer og skal vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på en generalforsamling. Forslaget skal indeholde bestemmelser om anvendelse af foreningens formue. Foreningen kan ikke opløses uden samtykke fra Favrskov Kommune.
§20
Stk. l:
Forekommer der spørgsmål, hvorom disse vedtægter intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig til efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse. Sådanne sager forelægges til medlemmernes godkendelse ved førstkommende generalforsamling.
I særdeles vigtige sager skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
§21
Stk. l:
Ingen vedtægtsbestemmelse må være i strid med tinglyste deklarationer eller kommunal vedtægt.
§22
Stk. 1:
Det tilkommer kommunalbestyrelsen i Favrskov Kommune at godkende foreningens vedtægter samt ændringer i disse.
§23
Stk. 1:
Påtaleberettiget er Favrskov Kommunalbestyrelse.
Vedtægterne er:
- Vedtaget første gang, 26.02.1997
- Revideret første gang, 10.10.2008
Godkendt:
- d. 13.10.2008 af Formanden (Gorm Larsen)
- d. 21.11.2008 af Favrskov Kommune